mandag den 31. december 2018

Årets sidste dag

I dag er det den sidste dag i 2018.

For min skyld måtte året godt have været lidt længere. 2018 har været et godt år.
Der har været udfordringer og forandringer, men de gode hverdage og glade stunder har der været flest af.

Mit strikkeløfte 2018 var at strikke et par strømper hver måned. Jeg vil godt allerede nu løfte sløret for at det ikke er lykkes.

Året startede fint ud med strømpestrikning. I foråret deltog jeg på Strikkebootcampen: bliv en ørn til at strikke sokker af Charlotte Kaa. Selvom jeg godt kunne strikke strømper i forvejen var der plads til forbedringer. Jeg fik lært en del.

Billedresultat for bliv en ørn til at strikke strømper


Da sommeren kom gik strømpestrikningen for alvor i stå. Pigerne mente de havde nok strømper og jeg mente jeg selv havde nok. Strømpestrikning i toget hver dag til og fra arbejde blev en smule kedeligt og jeg fik lyst til andre ting.

Nu hvor det er vinter mangler vi alle varme strømper til hjemmebrug (i stedet for sutsko, når der er fodkoldt).

At stoppe med at strikke strømper gør jeg ikke. Der vil altid være et par strømper klar til at tage med i byen eller til toget. Strømpestrikning får bare ikke samme opmærksomhed i det nye år.

Jeg har strikket 6 par færdige i løbet af året. Jeg har strikket par nr. 7, men de mangler stadig at få hæftet ender. Derudover har jeg i løbet af Strikkebootcampen strikket en masse prøver på skaft, hæl og tå.

Jeg vil ønske jer alle samme et godt og lykkebringende nytår


Billedresultat for godt nytår

lørdag den 29. december 2018

Hæklet ophæng

Min bror og jeg giver ikke længere hinanden julegaver.

Alligevel finder vi på en sjov gave hvert år. Det skal helst ikke koste noget.

Min "for sjov" gave var hæklet ophæng til hans juletræ. Planen var i første omgang kun hotdog og Cocio, men mine børn mente også han skulle have en fransk hotdog.


De er ca. 12 cm høje og vejer tilsammen 28 g.

Jeg har brugt hæklenål nr. 2,50 mm og rester af bomuld.

Opskriften er fra Linders Design.

Jeg har lavet etiketten på cacao´en lidt anderledes end opskriften

Jeg fik et par elefanter i papmache malet guld med rødt spir på ryggen. De er ikke kønne, bare for at irreterre min bror får de lov at stå fremme til næste gang han kommer på besøg. 

fredag den 28. december 2018

Nestled Socks

Nestled Socks er et design lavet af Knittingexpat (Mina Philipp).

Det er en del af en mønster samling, som jeg købte sidste år, hvor mønstrene er kommet hver 2. måned året igennem.

Strømperne er lavet til min mor. Hun følte sig snydt, fordi hun aldrig havde fået hjemmelavet strømper.

Jeg kender min mors skostørrelse, men ikke ydereligere mål. Heldigvis har jeg ramt godt og de passer. Der var heldigvis god hjælp at hente i mit kompendium fra Sokkebootcampen (Charlotte Kaae)


Strømperne er størrelse ca. 41-42. Ribben er strikket på pind 2,50 mm, resten er strikket på pind 3,00 mm.

Det sorte garn er Bumbo strømpegarn (75 % superwash uld, 25 % nylon) farve 104
Det meleret grå/sorte garn er fra Mayflower. Luxus sock garn i farve 5109 (75% pure wool superwash og 25 % polyamid)

Strømperne vejer 75 g til sammen.

torsdag den 27. december 2018

Julekrans med perler

Juleaftensdag fik min mor denne julekrans med perler.


Kransen er orkeret. Perlerne er orkeret med undervejs. Jeg har valgt at skifte det i opskriften anbefalede bånd ud med et som var smallere.

Jeg har brugt Lisbetz garn i tråd nr. 20. Jeg kan ikke huske favenummeret, men den er mørkegrøn

Den vejer 4 g og har mål på 16 x 16 cm. Mønstret har Inga Madsen fundet på nettet og tilrettet.

onsdag den 26. december 2018

Hæklet kaktus

Et projekt som ikke er blevet vist er denne kaktus.


Den var en del af fødselsdagsgaven til min ældste datter. Hun har fødselsdag midt i december.

Kaktussen er købt som et kit i Netto. Garnet var underligt. Jeg tror det måske er akryl. Opskriften var heller ikke helt nem at forstå. 

Den vejer 36 g og er ca. 14 cm høj. Den er hæklet på nål nr. 3,00 

tirsdag den 25. december 2018

Hvidt kræmmerhus

Glædelig jul.

Jeg håber I alle havde en fantastisk juleaften

Jeg har i løbet af december lavet en række projekter færdige, som jeg ikke har fået vist frem.
Det første er endnu et kræmmerhus.

Opskriften er fra hobbii.dk

Jeg har brugt rester af strikkegarn og pind str. 3,00

Kræmmerhuset vejer ca. 5 gram og måler 9 cm i højden



Min mor har fået kræmmerhuset

søndag den 23. december 2018

Hatchback hat

Juleaften nærmer sig med hastige skridt. Håber I alle er klar til at nyde hellige dagene.

Jeg har strikket endnu en Hatchback Hat.

Jeg har lavet den en mønster rapport kortere end opskriften foreskriver.

Huen er til min mor. Jeg håber denne passer i både størrelse og stil

Billedet er taget fladt.




Fakta:
Opskrift: Hatchback af Stephen West
Garn: Sky fra Mayflover (18% nylon, 41% uld og 41% alpaca) 50g=ca. 150 m farve nr. 4 og
Sock 4 fra Hjertegarn (75% super wash uld og 25% polyamid) 50g = ca. 210 m farve nr. 0075.
Pind: 4,50 og 5,00 mm
Størrelse: one size voksen
Forbrug: 87 g
Bemærkninger: Jeg har strikket en mønsterrapport mindre. Huen er en gave til min mor.

lørdag den 22. december 2018

Hæklet nytårsraket

Det var allerede i januar jeg hæklede nytårsraketterne.

Min mor får den ene i gave idag. De andre 3 beholder jeg selv.

Min mor er meget nysgerrig og læser med både her og på Instagram derfor har jeg ikke kunne vise dem frem tidligere.

Jeg havde lidt problemer med den første raket. Ikke fordi der er noget galt med opskriften. Der er tale om mine manglende hæklekundskaber. Jeg fandt en video på youtube som kunne hjælpe med 2 farvet hækling.

Raketterne er lavet i mørkeblå bomuldsgarn og noget guldfarvet garn. Det er rester og jeg har ikke label til garnerne mere.

Opskriften er lavet af Hæklet Kærlighed og ligger gratis på hendes hjemmeside.



Opskrift: Hæklet nytårsraket. Opskriften findes her
Garn: Mørkeblå bomuld og guld farvet garn
Pind: Hæklenår 3,00
Forbrug: 30 g for alle 4
Størrelse: One size 
Bemærkninger:  Instagram @hækletkaerlighed


fredag den 21. december 2018

Hæklet mini nytårshat

Det var allerede i januar jeg hæklede de søde små nytårshatte.

Min mor får den ene i gave idag. De andre 3 beholder jeg selv.

Min mor er meget nysgerrig og læser med både her og på Instagram derfor har jeg ikke kunne vise dem frem tidligere.

Hattene er ca. 5 cm høje. De er lavet i mørkeblå bomuldsgarn og noget guldfarvet garn. Det er rester og jeg har ikke label til garnerne mere.

Opskriften er lavet af Hæklet Kærlighed og ligger gratis på hendes hjemmeside.




Opskrift: Hæklet mini nytårshat designet af Hæklet kærlighed
Garn: Mørkeblå bomuld og guld farvet garn
Pind: Hæklenår 3,00
Forbrug: 11 g for alle 4
Størrelse: ca. 5 cm høje 
Bemærkninger:  Instagram @hækletkaerlighed

tirsdag den 18. december 2018

Orkis knap blomst

Jeg har lavet endnu en orkis blomst.

De er hurtige at lave. De er gode til det restgarn, som ofte sidder på skytten, når et andet projekt er færdigt.

Opskriften har jeg selv lavet ud fra et billed.

Jeg orker med tråd nr. 20.




Blomsten får min mor i pakkekalender gave idag.

søndag den 16. december 2018

Forglem meg ei

I sommers, mens solen skinnede og det var varmt, strikkede jeg denne klud.

Opskriften var en del af en sommerkal som kørte i Bitta Mikkelsborgs facebookgruppe.

Jeg har strikke i Infinity hearts bomuldsgarn.


Opskrift: Forglem meg ei af Bitta Mikkelsborg
Garn: Infinity hearts 100% bomuld i farve 92
Pind: 3,00
Forbrug: Kluden vejer 31 g
Størrelse: kluden måler 24 x 30 cm
Bemærkninger: Min mor får kluden i gave idag.

torsdag den 13. december 2018

Den lette

Den lette er en mellemlægsserviet lavet i orkis. Min mor får den i kalendergave idag.

Den har været længe undervejs. Jeg har flere gange tabt lysten til at lave den færdig.
Jeg synes ikke den blev pæn nok og alt for krøllet. Det har heldigvis hjulpet at den er blevet spændt op og stivet. Da jeg ikke tidligere har lavet et stort projekt færdigt, var det en god oplevelse at se det folde sig ud.

Mønstret har været bragt i Dansk Orkisforenings blad nr. 64.

Der er brugt 2 farver garn. Den ene er Babylo fra DMC, tråd nr. 20 i farve nr. 508 (lys grøn)
Det andet garn Lizbeth, tråd nr. 20 i farve nr. 603 (sand)

Mellemlægsservietten måler 16 x 16 cm og vejer 6 g.



Håber I alle får en fantastisk Luciadag. 




tirsdag den 11. december 2018

Juleklokke

I dagens kalendergave får min mor denne juleklokke lavet i orkis.

Klokke er designet af Katharina Wagner.

Jeg har brugt Lizbeth tråd nr. 20 i farve 647.

Klokken måler ca. 10 x 10 cm.

Lilla er ikke lige min mors julefarve, men jeg startede på klokken på et kursus, hvor jeg ikke havde rød eller hvid med


mandag den 10. december 2018

Søhesten Sille

I november blev jeg tilmeldt Mayflowers hækleskole: Lær at hækle en søhest. Hækleskolen foregik i en lukket gruppe på facebook.

Der var lagt op til at man kunne lære at hækle gennem et 6 ugers forløb og ende med en søhest.

Jeg kan godt hækle og har kun lært meget lidt.

Ned langs ryggen på søhesten er en række bobler. Jeg har ikke før hæklet bobler før, så det var mit mål at lære.

Der er brugt hæklenål 2,5 mm. Jeg har brugt bomuld 8/4 fra KJ Strik.
Den lysegrønne er farve 18, boblerne er støvet rosa farve 24.

Sille måler ca. 21 cm i højden og vejer 33 g.

Jeg har ikke lavet nogle ændringer i opskriften. Søhesten kommer i gavekassen indtil videre.


søndag den 9. december 2018

Orkis knap blomst

Jeg har lavet endnu en orkis blomst.

De er hurtige at lave. De er gode til det restgarn, som ofte sidder på skytten, når et andet projekt er færdigt.

Opskriften har jeg selv lavet ud fra et billed.

Jeg orker med tråd nr. 20.


Blomsten får min mor i pakkekalender gave idag.

lørdag den 8. december 2018

Rødt kræmmerhus

Et hurtigt og nemt juleprojekt er dette kræmmerhus.

Opskriften er fra hobbii.dk

Jeg har brugt rester af strikkegarn og pind str. 3,00

Kræmmerhuset vejer ca. 3 gram og måler 9 cm i højden


onsdag den 5. december 2018

Rund julegave

Lidt hæklet julepynt er det også blevet til.

En rund julegave designet af @unkeldesign.

Opskriften er en del af hans opskriftssamling med navnet Puttes julepynt, som han har udgivet i år.

Jeg har brugt bomuldsgarn fra Søstrene Grene og Nora Madeira guld garn.

Den søde julekugle er min mor kalendergave idag.  Håber hun har plads til at hænge den op. (hun gemmer alt hvad jeg laver til hende)




Opskrift: Rund julegave af Unkeldesign
Garn: rødt bomuldsgarn fra Søstrene Grene og guld tråd fra Nora Medeira
Pind: Hæklenål 2,50 og 3,00 mm
Forbrug: 10 g incl fyld
Størrelse: ca. 5,5 x 5,5 cm
Bemærkninger:  Ingen. Jeg har fuldt opskriften.

søndag den 2. december 2018

Påskeæg

Jeg ved godt det ikke er årstiden for påskeæg.

Disse 2 æg blev færdige i maj.

Garnet er fra Halmgården og er håndfarvet. Det er DMS nr. 20. Farven har nr. 19.
Garnet er købt på en messe for et par år siden.

Ægget med de lilla knapper får min mor i gave. Det andet skal pynte til påske hos mig.

Knapperne er ca. 1 cm i diameter.

Opskriften hedder påske 13 og findes her


Æggene er 6 cm bredde og 8 cm høje. Tilsammen vejer de 4 g.

13. december

 Lys Opskriften er Needle Tree nr. 7 af Frankie Brown. Findes gratis på Ravelry