søndag den 29. september 2019

Klude

Mit nytårsønske var at lave 12 klude i 2019.
I løbet af januar måned ændrede det sig til at være 12 strikkede klude og 8 hæklede.
Status er at jeg har lavet 4 strikkede klude og ingen hæklede.

Den næste tid kommer til at handle om klude for jeg vil lykkes med ønsket.

Jeg har fået lavet en klud færdig i denne uge.
Kluden er rund, opskriften hedder Perle og er  designet af Bitta Mikkelborg.
Den er strikket i Bumbo Cotten 8/4 print, 100% bomuld på pind 3,00.

Jeg har strikket kluden en gang før. Denne gang har jeg taget 10 omgange mindre inden kanten. Min yngste datter bruger runde klude til at vaske ansigtet og fjerne make-up i stedet for skumvaskeklude og vatrundeller. Den første klud var for stor i diameteren.

Denne klud har en diameter på 18,5 cm og den vejer 16 g.



Ugen har også budt på besøgsdag på Livgardens Kaserne i Høvelte. Min ældste datter er igang med at aftjene værnepligt der.


Min bror og svigerinde ville gerne prøve at spise på Stacys i Køge. Det blev der også tid til i denne uge. Rigtig hyggeligt og charmerende sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

13. december

 Lys Opskriften er Needle Tree nr. 7 af Frankie Brown. Findes gratis på Ravelry