onsdag den 1. august 2018

W. I. P uge 31

Sommerferien er slut og en ny hverdag skal begynde. I denne uge starter jeg på nyt job og i næste uge starter yngste på HF.

Sommerferien har vi holdt hjemme. Begge piger har haft deres arbejde at passe.
Selvom ferien er holdt hjemme har vi hygget og slappet af sammen på en anden måde end vi ellers gør. Der er spist masser af is, gået ture, spillet kort osv.

Jeg har deltaget i en online workshop om at designe sit eget strik. Workshoppen blev holdt af Aroha Knits. Workshoppen handlede om at få ideer, lave prøver og skrive en opskrift. Jeg har lært mange ting som vil få betydning for min tilgang til mit håndarbejde fremover.

Jeg er igang med at strikke mit design op i fuld størrelse. Jeg retter opskriften til undervejs.


Jeg strikker også på strømper til den store. De er tæt på hælen. Strømper er godt strik i toget og de kommer med på arbejde fremover.



Derudover har jeg startet op på et nyt sjal. Jeg startede første gang for længe siden. Jeg gik ret hurtigt i stå. Da jeg fandt det frem igen kunne jeg se at en af farverne var forkert. Den er skiftet ud og erstattet med den gule og nu går det fremad.

Det er half moon oracle designet af Kristin fra Voolenvine.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

13. december

 Lys Opskriften er Needle Tree nr. 7 af Frankie Brown. Findes gratis på Ravelry