tirsdag den 10. april 2018

The Avenues socks

Endnu en ufo er blevet færdig.

Det er strømperne til huset yngste. Nu hvor den stores blev færdige lige før påske synes det var en god ide også at få yngste færdige.

Jeg startede med at strikke dem under en familieferie på Tenerife i efteråret 2017.
Om jeg har drukket for meget sangria eller fået solstik ved jeg ikke, men der er fejl i mønstret.

Første fejl kom lige efter tåen. Jeg strikkede mønster hele vejen rundt på foden. Jeg kan bedst lide at det som er under foden er glat strik. Jeg nåede faktisk et par centimeter, før jeg opdagede dette.

Pille op og forfra med mønstre igen. Det gik fint med at få lavet hele foden, hælen og halvdelen af skaftet.

Så kom det december med mindre strikketid og andre spændende projekter.

Den store fejl som ingen ser er at mønstret er strikket forkert. Mønstret går over 6 pinde. Jeg har så bare kun strikket mønstret over de første 3 pinde. Dem har jeg gentaget hele vejen og slet ikke brugt de sidste 3 pinde.

Fejlen opdagede jeg først, da jeg lige før påske fandt strømper og opskrift frem fra gemmerne. Mønstret passede ikke og lignede ikke det som jeg tidligere havde strikket.

Jeg valgte at strikke strømperne færdige på samme måde som jeg var startet. Ingen ser det og kun dem som læser med her ved det.




Opskrift: The Avenues socks af Mina Philipp (Knittingexpat)
Garn: Hedgehog Fibers Sock Yarn farve Skinny Dip (tå, hæl og rib) og farve Cinder (fod og skaft)
Pind: 2,5 mm. 
Forbrug: 75 g
Størrelse: Ca. 41  
Bemærkninger: 

Nu kan jeg med god samvittighed strikke videre på mine egne projekter. Jeg har ikke flere liggende til pigerne. 

2 kommentarer:

  1. Fine strømper du har strikket.
    Har selv lige slået op til et par på pind 2 1/2. Jeg foretrækker pind 3, men garnet er for tyndt til det, så jeg må have de stærke briller på og klø på. Mangler strømper selv. De gamle er ved at være godt slidt.
    God dag il dig

    SvarSlet
  2. Jeg kan rigtig godt lide dem! Flot farvesammensætning!
    Som du skriver, så kan ingen se fejlen.

    SvarSlet

Dobbeltstrik

Jeg er endelig blevet færdig med min prøve i dobbelt strik. Jeg var på kursus sidste år hos Vithard Villumsen i teknikken. Efter kursuse...