Idag bliver min nevø konfirmeret. Det er en god anledning til at få lavet en ny kjole.
Kjolen syede jeg i påsken. Den sidder ikke helt så pænt på ginen, som den gør på mig.
Både stof og mønstre er fra Stof & Stil.
Mønstret er Kjole med prinsessesnit nr. 73016. Stoffet er viskose stretch jersey med blomster nr. 272211. Bundfarven er sort, blomsterne er lyse og bladene grønne.
Jeg har stadig en lille rest tilbage af stoffet, som jeg ikke lige ved hvad jeg kan bruge til.
Billedet er ikke super godt. Jeg bliver vist aldrig god til det med lækre billeder.
Det er lidt mærkeligt at nevø allerede skal konfirmeres. Jeg synes altid min bror har haft små børn. Det har han så ikke længere. Jeg forstår heller ikke det er 5 år siden min ældste blev konfirmeret. Tiden flyver, når man morer sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar