Jeg har tidligere kun lavet en type tå. Jeg ved ikke hvad den hedder.
De 3 forskellige muligheder, som er i strikkebootcampen skal prøves af.
De første prøver er lavet med usynligt ribopslag. De er strikket fra skaftet og ned.
Første tå er den skrå tå. Jeg har lavet både højre og venstre.
Typen sidder godt på min fod. Jeg kan ikke lide den måde de sidste masker bliver lukket af på.
Næste tå i rækken er bånd tå. Jeg har lavet den med mellem spids. Den sidder fint, men måske den skal være med bred spids. Det bliver ikke nu jeg prøver det af.
Sidste tå strikket fra skaftet og ned er den runde tå. Den passer ikke til min type fod. Jeg kan ikke lide den måde den bliver strikket eller lukket af på. Det bliver ikke en type jeg kommer til at bruge.
Den næste række af tæer bliver strikket fra tåen og op. Det er min foretrukne måde at strikke på.
Jeg har brugt usynlig ribaflukning. Den skal jeg lige øve mig lidt mere på.
Den første er den runde tåen. Jeg har slået lidt anderledes op end kompendiet siger, fordi jeg ikke kan lide det færdige udseende. Tåen bliver en smule størrere end den anden runde tå. Den sidder stadig dårligt.
Den næste er bånd tåen. Jeg har lavet den med bred spids. Denne type tå sidder godt på mine tæer.
Sidste tå er den skrå tå. Den er jeg blevet glad for. Den er nem at lave og sidder godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar