Der er en hel del ender at hæfte, fordi jeg har lavet tåen, hælen og ribben i en kontrast farve.
Sokkerne er til min ældste datter. Hun har selv valgt garn. De er længere i skaftet end det jeg normalt strikker, men det er sådan hun godt kan lide sine sokker. Hun har længe glædet sig til at de skulle blive færdige.
Den grå er Sock 4 fra Hjertegarn. Den grønne er Hedgehog fibres sock yarn i farven Skinny Dip.
Opskriften er Grand Central socks designet af Mina Philipp (Knitting expat). Jeg kan godt lide at strikke strømper efter hendes mønstre, fordi de er nemme at huske uden hele tiden at kigge i opskriften.
Den grønne farve er ikke gengivet helt rigtig. De er meget mere klare i farven.
Opskrift: Grand Central Socks af Mina Philipp (Knittingexpat)
Garn: Hedgehog Fibers Sock Yarn farve Skinny Dip og Sock 4 fra Hjetegarn
Pind: 2,5 mm.
Forbrug: 98 g
Størrelse: Ca. 40 med langt skaft.
Bemærkninger:
Nu hvor disse er blevet færdige må jeg hellere finde den yngste datters strømper frem, så de også kan blive færdige. De er endnu ikke færdig strikket.
Jeg vil ønske jer alle en glædelig påske. Håber I får nogle dejlige dage.
Som altid, laver du bare noget smukt og sirligt. Kan også godt li strømper med længere skaft, da de er gode i støvler med lidt skaft.
SvarSletGod påske til dig og dine