søndag den 31. december 2017

Farvel 2017

Idag er det årets sidste dag.

2017 har været et bedre år end forventet.

Året har haft sine sorger og bekymringer, men også en hel gode og glade dage. De gode dage er heldigvis dem der har været flest af. Dagene med sorger og bekymringer gider jeg ikke bruge tid på idag.

Jeg har haft en del gode oplevelser og kurser med garn.
AOH messen i Rødovre med kursus i hakning/tunesisk hækling
Strikkefest i Haslev med kursus i fede fiduser.
2 kurser i orkis.
Kursus i patentstrik
Træf i orkis foreningen.
Kreative dage i Fredericia
Kniplemesse i Slagelse
Strikkefest i Holbæk med kursus i dobbelt strik

En skøn samling af minder og teknikker. Mange af de ting jeg har lært i årets løb hænger ved og bliver brugt. Især har jeg endelig fundet en god måde for mig at strikke strømper på. Strømpestrikning har jeg i årevis gået uden om for jeg endte altid med ikke at være tilfreds hver gang jeg gjorde forsøget.




Ved årets start levede jeg 3 ønsker for 2017.
Ønske 1: Jeg vil gerne have nedbragt lageret af garn og stof.
Ønske nr. 1 lykkes ikke. Jeg har købt mere end jeg har brugt. Jeg har svært ved at gå forbi garn og stof. Jeg har smidt lidt ud hovedsaligt små rester, som ikke rigtig kan bruges til noget. Andre rester og ting jeg ikke for brugt er givet  til genbrug.

Ønske 2: En ting hver måned til mig selv eller hjemmet.
Ønske nr. 2 lykkes heller ikke. Jeg har ikke lavet 12 ting til mig selv eller hjemmet. Jeg har købt ind til en del ting og min opmærksomhed er rettet mod at få noget til mig selv.

Ønske 3: Få færdig gjort en masse UFO'er
Ønske 3 er delvist lykkes. Jeg har fået færdig gjort nogle ufoer og pillet andre op, som ikke længere er interessante.
I løbet af året har brugt 3215 g stof, garn mv. fordelt på 116 ting.

Det er sjovt at se hvor lidt/meget man har fået lavet på et år. Der er ikke mange store projekt. Til gengæld er der mange små og tidskrævende projekter. Orkis projekterne vejer ikke meget. De bruger kun få gram garn, men tager lang tid at lave.



Jeg ønsker jer alle et godt nytår. Håber I får en festlig aften

2 kommentarer:

  1. Rigtig godt nytår til dig. Her hos mig er der stille. Luna kan ikke li krudt og kender jeg hende vel, går hun ikke ud før imorgen. Lang tid at holde sig, men tvang dur ikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stakkels Luna. Håber I får en fredfyldt aften

      Slet

Trøstemus

Jeg har haft travlt den sidste uges tid, så jeg har glemt at vise min trøstemus frem. Mandag i sidste uge (4, juni) var jeg til temadag ho...