søndag den 30. september 2012

Glasbrik

Et lille hurtigt projekt til en gave


Fakta:
Mønster: Glas brik i dominostrik. Drops design DE-050
Garn: Rustik fra Netto 80 % uld, 20 % polyamid
Str.: 12 x 12 cm
Garnforbrug: 6g
Bemærkninger: Gave til den lille af pigerne.

onsdag den 26. september 2012

Little Valentine Shawl

Så er jeg langt om længe blevet færdig med mit sjal



 
 
 


Fakta:
Mønster: Little Valentine Tuch/Shawl af Sylvie Beez
                Fundet som gratis mønster på Ravelry
Garn: Jawoll Magic, 75 % superwash uld og 25 % nylon
Str.: Fra spids til spids måler det 149 cm, fra nakke og ned måler det 70 cm
Garnforbrug: 139 g
Bemærkninger: Der er 2 størrelser på diagrammet
Et stort på 162 pinde og et lille på 130 pinde.
Garnmængde i opskriften er udregnet efter det lille diagram.
Jeg har lavet det store og havde derfor ikke garn nok.
 
Jeg ved ikke hvad det skal bruges til så nu ender det i gavekassen
 

mandag den 24. september 2012

Mobilsok #6

Endnu en mobilsok er blevet færdig. Det har taget sin tid for jeg gad ikke rigtigt lave den.


Det er den sidste i denne omgang. Skal bruges som gave til årets pakkekalender

tirsdag den 18. september 2012

Skal vi hakke ?

Jeg er endelig blevet færdig med at male værelser.

Nu skulle der gerne igen blive tid til lidt mere kreativitet.

Jeg har købt en ny bog.


Bogen kan købes på www.vtj.dk Den koster kr. 100,00 ex forsendelse.

Bogen er taget i brug. Jeg har lært noget nyt. Desværre betød det også at jeg måtte pille et sjal op. Jeg havde hakket 1/3 del. Der er ikke garn nok, så der skal findes noget andet garn for jeg VIL hakke det sjal.


tirsdag den 11. september 2012

Weekend billede

I får da lige et par stemnings billeder fra weekenden. Pigerne og jeg har tilbragt weekenden på Feddet ved Fakse sammen med fodboldklubben.

Skov på den ene side af hytten. Strand og vand på den anden. Skønt at stå ud af sengen og nærmest stå på stranden.






 
 
 
Skøn weekende med skønt vejr og en masse skønne børn


onsdag den 5. september 2012

Igangværende sjal

Jeg har længe været igang med dette sjal.


Dengang jeg købte garn var planen at lave 2 sjaler (Se her)

Der er bare ikke garn nok. Jeg er stadig ikke færdig og er gået i gang med nøgle nr. 2
Pyt. Det er ikke tv strik og derfor går det langsomt. Jeg startede i januar og stadig ikke færdig.

Men jeg begynder at ane enden.

tirsdag den 4. september 2012

Næsten ingen kreatid

Det er ikke  det store kreative som jeg får lavet for tiden.

For det første har vi fået ny computer. En bærbar, hvor vi tidligere havde stationær.
Der lige et par ting, som er anderledes. Der går lidt tid med at lære.

For det andet har pigerne fået nye senge af deres far. Senge som skal stå hos mig/os.
Vi er derfor gået igang med den helt store make-over af værelserne. Alle møbler er smidt ud. Håber de får nogle nye til jul eller penge så de selv kan købe.

En make-over kræver også maling. De skal begge have hvide værelser. Jeg kan selv og vil selv.
Derfor er der nogle ømme arme og næsten ingen kreatid.

Her er et billed af stuen, hvor alle pigernes ting står i kasser. Jeg glæder mig til at kasserne kan komme tilbage på værelserne.